TELEPOST

< Tilbage

TELE-POST informerer om ustabile forbindelser mellem ind- og udland

TELE-POST meddeler, at landet er ramt af ustabile forbindelser mellem ind- og udland. Telefoni, KNR radio og TV og enkelte kundeforbindelser i forskellige dele af landet har været ramt. Internettet og kystradioen har ikke været berørt af fejlen. Internettet er dog ramt i Sydgrønland, hvor reparation af søkablet er i gang. De fleste tjenester er reetableret, og der arbejdes i øjeblikket med at stabilisere situationen. 
 
Store dele af Grønland oplevede i dag midt på dagen, at enkelte tjenester blev ustabile. Årsagen til dette er fejl i enkelte forbindelser hos en underleverandør i Europa. 
 
Grønland har normalt to forbindelser ind i landet, men pga. reparationer af søkablet i Sydgrønland er dette begrænset til en enkelt adgang, og forbindelserne til Grønland bliver derfor mere sårbare, når en underleverandør på den sidste forbindelse oplever fejl. 
 
Teknik og IT direktør Jonas Hasselriis TELE-POST siger:  
 
”Vi har gjort det klart overfor vores underleverandør, at TELE-POST og derved kunderne i hele Grønland er afhængige af disse forbindelser, og at vi er i en særlig sårbar situation under søkabelreparationen. Vi gør i øjeblikket alt, hvad vi kan for at sikre, at forbindelserne igen stabiliseres”. 



Afmelding af sms-tjeneste

Her kan du afmelde dig sms-tjenesten. Efter din afmelding, vil du ikke længere modtage sms beskeder på din telefon. Vil du på et senere tidspunkt modtage informationer, skal du blot tilmelde dig igen.