TELEPOST

Kalaallisuumut nuugit

Her kan du holde dig opdateret om søkabelreparation i Syd- og Nordgrønland.

Seneste nyt

Søkabelarbejdet ved Qaqortoq udsættes

1 måned siden - 22-05-2019

I Bededagsferien udførte TELE-POSTs søkabelskib et forgæves forsøg på at gennemføre de nødvendige reparationer ved Qaqortoq. Ismeldingerne for Sydgrønland indikerer, at der desværre ikke er udsigt til, at situationen forbedres i nærmeste fremtid. TELE-POST har derfor efter samråd med søkabelskibet, Istjenesten og lokale eksperter besluttet, at udsætte reparationsarbejdet til efter storissæsonen.&n... Læs mere

Kundernes forbindelser i Syd tændes igen

2 måneder siden - 19-05-2019

TELE-POST oplever desværre igen at storisen dækker reparationsområdet ud for Qaqortoq. Dette gør det umuligt for skibet at foretage reparationerne. Ishorisonten ser ikke godt ud den næste tid, derfor vælger TELE-POST at tænde for kundernes internetforbindelser, mens skibet afventer. Forbindelserne bliver tændt i løbet af eftermiddagen. 

Reparationen i Syd genoptages

2 måneder siden - 17-05-2019

Da storisen omkring skadestedet ud for Qaqortoq ser bedre ud, vil søkabelskibet, Horizon Enabler, starte reparationen i nat. Det betyder at privatkundernes internetforbindelser vil blive slukket i nat. TELE-POST regner med at søkabelfejlen og kabelfordeleren er færdigrepareret om 15-20 dage. TELE-POST vil løbende opdatere kunderne gennem sms og på denne side. 

Hold mig opdateret

Du kan følge med i udviklingen omkring søkabelbruddet her på siden eller ved at tilmelde dig vores nye sms-tjeneste, for at modtage løbende opdateringer om reparationen af søkablet.

Sådan passer vi på søkablet

Det er vigtigt at vi alle passer godt på vores søkabel, da det er den som giver os mulighed for at være forbundet til resten af verden. Se her vores video om, Grønlands digitale hovedpulsåre – søkablet. Videoen vises også på KNR-tv.

Søkabelfejl i Sydgrønland

Det er en todelt reparation som skal foretages i Sydgrønland. En kabelfordeler, som fordeler kablerne mellem Qaqortoq, Nuuk og Island skal skiftes og en kabelfejl skal repareres. Det vil betyde at privatkunder miste deres internetforbindelser helt i 15-20 dage indtil søkabelfejlene er repareret, kunderne vil kunne tilgå mobildata, der dog til tider kan være ustabil

Erhvervsdrivende og samfundsvigtige institutioner

Der skrues også ned for forbindelserne til de samfundsvigtige institutioner og erhvervsvirksomheder på grund af den lille kapacitet der er til rådighed.




Internettet er tilbage i Nordgrønland

Søkabelreparationen i Nordgrønland er gået godt. Dermed har alle kunder nord for Sisimiut fået deres forbindelser genetableret.


Hvad gør TELE-POST for at reparere skaden og få internethastighed op igen?

Da søkablet blev skadet, blev et nødberedskabsteam med det samme etableret. Dette team arbejder stadigvæk hårdt på at forbedre netværket, prioritere de forskellige indsatser og finde en løsning, så TELE-POST hurtigst muligt kan få repareret bruddet på søkablet.

Kan skaden ske igen?

Der gøres i dag allerede meget for at forebygge skader på søkablet, som er så vigtigt for vores digitale infrastruktur og hele vores samfund. Vi vil dog fortsat gøre alt, hvad vi kan for at styrke disse indsatser, så vi sikre os, at lignede, alvorlige og meget omkostningsfulde skader på søkablet, ikke vil ske fremover.

Kontakt

Har du flere spørgsmål om dine Tusass abonnementer, er du velkommen at kontakte vores kundeservice på tlf. 808080 (hverdag fra 9.00 til 18.00) eller besøge dit nærmeste TELE-POST Center eller tusass.gl.

Afmelding af sms-tjeneste

Her kan du afmelde dig sms-tjenesten. Efter din afmelding, vil du ikke længere modtage sms beskeder på din telefon. Vil du på et senere tidspunkt modtage informationer, skal du blot tilmelde dig igen.